Konsekvenser ved introduktionen af det udvidede produktansvar

Sidste chance, inden priserne stiger

Måske har du allerede hørt om det i nyhederne eller læst om det i aviserne: Fra 1. oktober 2025 træder en ny EU-lov i kraft – det såkaldte udvidede producentansvar.

Det betyder, at alle virksomheder i Danmark fremover skal betale en afgift for den emballage, deres varer sælges i. Tanken bag loven er god: At sikre mere genbrug og en bedre håndtering af affald. Men i praksis vil det få én meget mærkbar konsekvens – nemlig at dine dagligvarer bliver dyrere.

Det gælder alt fra rugbrød, mælk og smør til de varer, du måske forbinder med lidt ekstra forkælelse – som vin. Prisændringen skyldes altså ikke dyrere råvarer eller stigende produktionsomkostninger, men alene denne nye, lovpligtige afgift på emballage.

Hvad betyder udvidet producentansvar helt konkret?
Fra den 1. oktober 2025 skal alle virksomheder, der sælger produkter med emballage i Danmark, betale en afgift pr. enhed. Afgiften rammer på tværs af brancher – uanset om du køber dagligvarer i supermarkedet eller vin hos os.

Med andre ord: Når du lægger varer i indkøbskurven, vil du opleve, at priserne stiger. Ikke meget ad gangen, men nok til, at forskellen bliver tydelig i det lange løb.

Hos VIKALIVINO betyder det selvfølgelig også, at vi bliver nødt til at hæve vores priser på vin, når loven træder i kraft 1. oktober 2025

Hvem samarbejder VIKALIVINO med

VIKALIVINO samarbejder med VANA, om at sikre at vi får indrapporteret og betalt den lovmæssige emballageafgift for det vinflaskeglas og papemballage vi bringer på markedet i Danmark. Det gør vi via VANA’s kollektivordning – en af de kollektivordninger som alle vinimportører SKAL være medlem af for at kunne overholde lovgivningen omkring det udvidede producentansvar – læs evt. mere om producentansvaret hos VANA .

 

Uagtet nye afgifter eller ej, så glæder vi os fortsat til at levere vores autentiske italienske vine dig – også efter 1. oktober.

Med venlig hilsen
Karina, Carsten, Hanne & Søren
VIKALIVINO

Dette indlæg blev udgivet i Vikalivino. Bogmærk permalinket.