Vest for Gorizia – tæt på grænsen mellem Italien og Slovenien – ligger Gradis’ciutta med vinmarker i det bakkede landskab Collio, der løber op mod de Karniske Alper. Vindistrikterne Collio Goriziano og Colli Orientali del Friuli ligger begge i området op mod de Karniske alper med vinmarker i 100-250 meters højde, og repræsenterer den bedste kvalitet af hvidvin i vinregionen Friuli.
Ejeren af Gradis’ciutta, Robert Princic, overtog gården i 1997 efter hans far og bedstefar. De ejer 30 ha, hvoraf de 20 er tilplantet med vin.
