Kig forbi og smag på vores nye vine og olivenolie fra Scilio, vores nye vine fra Ca’Barun, og vores hvidvine til sommerens mad og hygge, når vi holder Åbent Hus.
- Søborg, Anlægsvej 25
- Lørdag 4. maj kl. 11-15
- Søndag 5. maj kl. 11-15
- Ågerup, Roskilde, Dyssevej 24
- Fredag 3. maj kl. 14-19
- Lørdag 4. maj kl. 12-18
- Søndag 5. maj kl. 12-18
Etna DOC – Scilio
Vi har været på opdagelse i det sydligste Italien på Sicilien, nærmere betegnet i området omkring vulkanen Etna, hvor de specielle jordbundsforhold kombineret med højde giver fantastiske muligheder for god vin.
Etna DOC er med sin placering omkring Etna et område der inden for de sidste 10-20 år har opnået stor anerkendelse for kvalitet og smag. Etna DOC ligger som et omvendt “C” omkring Etna og med vinmarker op til 1100 meters højde.
Scilio er en økologisk familiedrevet vingård beliggende nær byen Linguaglossa i det nordøstlige område af Etna DOC, hvor størstedelen af vinene fra Etna produceres.
Scilio har en årlig produktion ca. 80.000 flasker. Deres marker ligger i 6-900 meters højde. Deres Etna Rosso lagrer på store fade 30-50 hl, hvilket giver en dæmpet tannin, samtidig med at frugten står skarpt. Etna Rosso bliver nogle gange i smag sammenlignet med vine fra bourgogne, men dog med skarpere tannin.
Scilio har også en mindre produktion af virkelig god økologisk olivenolie.
Bredere sortiment fra Piemonte
Vi har startet samarbejde med Ca’ Barun – som på dansk betyder ”baronens hus” – som er ejet af danskeren Peter Thomsen, der har drevet Ca’Barun siden 2007. Ca’Barun er beliggende i det centrale Piemonte nær Stefano Belbo i vinområdet Langhe. Peter producerer på ”microvineriet” – med en årlig produktion på 9.000 fl. – traditionelle og autentiske Piemonte vine af absolut topkvalitet, hvor et fokuseret arbejde i marken og i kælderen er med til at sikre kvaliteten år efter år.
Vi har udvidet vores sortiment af vine fra Piemonte med 4 forskellige vine fra Ca’Barun.
Hvidvine til sommerens mad og hygge
Vi har nu fået de nye årgange af hvidvine – alle økologiske – fra Gradis’ciutta og Signano, og de vil være klar på lageret til åbent hus i den kommende weekend. Fra Gradis’cuitta holder vi fast i de friske og sprøde DOC enkeltsortsvine baseret på henholdsvis Pinot Grigio, Sauvignon og Friulano. Gradis’cuitta er beliggende i det nordøstlige Italien i regionen Friuli Venezia Giulio, nærmere betegnet i Collio. Netop denne region er kendt for at producere noget af det bedste hvidvin i Italien. Fra Signano – som er beliggende lige uden for San Gimignano i Toscana holder vi fst i deres DOCG enkeltsortsvin baseret på Vernaccia, som giver en frisk, tør og svagt perlende hvidvin med dejlige frugtnoter.
Se mere om vores nye vine fra Scilio og Ca’Barun samt vores sommervin fra Gradis’cuitta og Signano i vores seneste Nyhedsbreve.
På gensyn i maj i Søborg eller Ågerup, Roskilde!