Azienda Agricola Giacomelli

Giacomelli blev startet af den nuværende ejer Roberto Petacchis visionære ønske om at omdanne familievirksomheden, en traditionel landbrugsvirksomhed, til en vingård, med det ene formål at re-etablerer de  gamle vinmarker, blandt andre to af de vinmarker, som har givet navn til et par af Giacomelli’s vine – nemlig Boboli og Il Giardino dei Vescovi, og for at fokusere sin arbejdsindsats på en traditional produktionen af ​​Vermentino-vin i Ligurien.
Dette er så knapt 30 år siden, at Roberto tog det skridt, og med det kvalitetsniveau som Giacomelli’s hvidvine har opnået, så kan konklusionen kun være, at det var ikke nogen dårlig beslutning.
Giacomelli er beliggende lige vest for La Spezia på de syd til sydvestvendt skråninger mellem Apuan Alperne (måske mest kendt for sit ”hvide guld” – nemlig Carrara marmor) og så Det Liguriske Hav, og netop den placering med sol fra sydlige retninger samt den friske havbrise skaber ideelle betingelser for Vermentino baserede Vermentino DOC og Liguria di Levante IGT. Og Giacomelli udnytter disse vækstebetingelser sammenholdt med de enkelte markers jordbundsforhold til at producerer en række Vermentino vine som adskiller sig i smag og duft.
Filosofien, der driver Roberto, har fra allerførste skridt, været en fokus på den laveste miljøpåvirkning og den mindste brug af syntetiske fungicider og  uorganisk gødning, så derfor anvendes i dag kun sulfater – som er et organisk fungicid – i meget kontrollerede mængder, der anvendes ikke fungicider, og der anvendes kun naturlige gødninger og/eller grøntgødning.
Vores sortiment fra Giacomelli omfatter pt. to af deres Vermentino hvidvine, nemlig Giacomelli Paduletti Liguria di Levante IGT 2023 og Giacomelli Pianacce Colli di Luni DOC 2023.