Kig forbi til vores Åbent Hus søndag den 13, november 2022 …
- Anlægsvej 25 i Søborg kl. 11:00-15:00
- Dyssevej 24, Ågerup, Roskilde kl. 10:00-18:00
… hvor I kan smage på en del af vores vine – blandt andet vores nye vine fra Agricola Romanelli i Umbrien. Vi har et godt kassetilbud på de tre vine fra Romanelli på dagen og i resten af 2022, og der vil som altid ved et Åbent Hus være gode tilbud på rester m.m.
Ny Umbrien vinproducent
Vi er glade for nu endelig at kunne præsentere en ny producent i vores udvalg af italienske kvalitetsvine. Vi har startet et samarbejde med Agricola Romanelli, der ligger i det kuperede område lige nord for Montefalco i det centrale Umbrien. Regionen ligger sydøst for Toscana, og vinproduktionen her rummer ikke i antal de mange kvalitetsvine, som Toscana er kendt for. Et par vine skiller sig dog kvalitetsmæssigt ud, heriblandt Montefalco Rosso og Montefalco Sagrantino. Agricola Romanelli producerer i alt ca. 45.000 flasker årligt med 100% økologisk produktion. Her er størstedelen fordelt med rødvine på Sangiovese og Sagrantino druer. Sagrantino druen, Sacro, den hellige drue – må kun anvendes ved navn i forbindelse med vine fra Montefalco. Druen, der kun forekommer i Umbrien, er en lille tykskallet drue, der har meget af alt; farve, syre, tanniner og sukker. Vine produceret på Sagrantino druen giver derfor monumentale vine med markant syre og tanninstruktur.
Vi har hjemtaget tre rødvine fra Romanellli; Montefalco Rosso; Montefalco Rosso Riserva og Montafalco Sagrantino:
Montefalco Rosso DOC 2019 Capo de Casa: Druer; Sangiovese 65%, Sagrantino 15% og resten Merlot/Cabernet. Lagring på tønder af forskellig størrelse ca. 18 mdr.
- 120 kr./fl. (6 stk. pris 110 kr./fl.) Åbent Hus pris på dagen 100 kr./fl.
Montefalco Rosso Riserva DOC 2017 Molinetta: Druer; Sangiovese 65%, Sagrantino 15% og resten Merlot/Cabernet. Lagring på barrique 24 mdr. og herefter 18 mdr. på flaske inden frigivelse.
- 210 kr./fl. (6 stk. pris 195 kr./fl.) Åbent Hus pris på dagen 180 kr./fl.
Montefalco Sagrantino DOCG 2017 Terra Cupa: Druer; 100% Sagrantino. Lagring på tønder af forskellige størrelse 24 mdr. og herefter 15 mdr. på flaske inden frigivelse.
- 260 kr./fl. (6 stk. pris 240 kr./fl.) Åbent Hus pris på dagen 220 kr./fl.
Kassetilbud (resten af 2022): Køb 2 af hver af Romanelli’s vine for 900 kr. (Normalpris 1180 kr.)
Altiero Chianti Classico Riserva
Vi vil gerne slå et slag for Agricola Altiero, der producerer gode og solide Chianti Classico vine. Vi har for nylig smagt Altiero’s Chianti Classico Riserva fra 2016, og den står lige nu pænt afrundet med forholdsvis bløde tanniner. Vinen tåler et par år endnu på flasken, men kan sagtens drikkes nu.
VIKALIVINO’s sortimentet
Vi nærmer os jo efterhånden også jul og nytår og vores sortiment fra Piemonte i Norditalien over Valpolicella til Collio, og fra Montalcino, San Gimignano og Chianti Classico i Toscana – og nu også med en afstikker til Umbrien – rummer en række af gode solide vine, der passer fortrinligt til jule- og nytårmiddagene. Vi har også olivenolie på lager fra Chianti – fra producenterne Signano og Le Fonti.
Mød os også på Stændertorvet i Roskilde lørdag den 12. november og på årets Julemarked i Sognegården i Ågerup den 25-27. november.