Orangevin & Spumante

Alle vore vine kan købes til 6 stk pris - bland gerne en kasse med forskellige vine.

Collio – Friuli

Gradis'ciutta

Venezia Giulia Ribolla Gialla Serendipità 2019

Druer: 100% Ribolla Gialla.

Ribolla Gialla er en gammel friuliansk druesort med rødder tilbage til 1200-tallets Friuli. Den er rig på syre, hvilket gør den populær i produktionen af orangevine. Venezia Serendipità er en orangevine, der er baseret på den grønne druesort Ribolla Gialla, som normalt bruges til hvidvin. I stedet for at nøjes med at gære mosten, gærer man ved orangevin hele den knuste drue med skal og kerner, som der gøres til rødvin. På den måde trækker ekstrakter fra drueskallerne ud i mosten. Resultatet bliver en Orangevin – som nogen vil betegne som en hvidvin med mørkere farve, fyldigere smag og en god portion tannin. Serendipità har en hvidvins friske frugtsyre og milde aromaer, men mundfornemmelsen og smagsindtrykkene er anderledes og kan sende tankerne i retning af rødvin. Med de florale og frugtige smagsnoter, den elegante syre fra Ribolla Gialla druen og fermenteringen på saft og skaller er Gradis'ciutta's valg af navn til orangevinen Venezia Serendipità også elegant, da Serendipità på italiensk kan oversættes med et lykketræf.

Produktion: xxxx flasker

Serendipità er en elegant orangevin med Ribolla Gialla' s elegante syre og frugtighed, der  kombineret med de tydelige tanniner fra drueskallerne – smagsmæssigt  sluttes med en svag sherry-note. Bør ikke drikkes for kold, så den optimale drikketemperatur er 10-12°C

God til antipasta, fjerkræ, fisk og vegetarretter.

Pris:
260 kr/stk
240 kr/stk ved køb af 6 stk

Sinefinis Rebolium Vino Spumante 2017 

Druer: 100% Ribolla Gialla - er en gammel friuliansk druesort med rødder tilbage til 1200-tallets Friuli. Den er rig på syre, hvilket gør den populær i produktionen af mousserende vine.

Produktion: x flasker

Med rettidig håndhøstning i starten af efteråret sikres friskhed og det rigtige sukkerindhold. Nænsom presning af hele drueklasernebundter efterfølges straks gæring ved kontrolleret temperatur. Inden anden gæringen, som foregår på flasken, lagres vinen på bærmen i 24 måneder inden degorgering. Sinefinis Rebolium er en strågul spumante med en tydlige florale dufte som er typisk for vine produceret på Ribolla Gialla. I glasset giver Sinefinis en elegant og frisk smagsoplevelse, som understøttes af de velintegrerede bobler. Anbefales som en elegant aperitif eller til hvid fisk.

Serveringstemperatur: 8° C.

Pris:
210 kr/stk
195 kr/stk ved køb af 6 stk

Sinefinis Blanc de Blanc Vino Spumante Brut Nature 2017 

Druer: 100% Chardonnay

Med rettidig håndhøstning i starten af efteråret sikres friskhed og det rigtige sukkerindhold. Nænsom presning af hele drueklaserne efterfølges straks af gæring ved kontrolleret temperatur. Inden anden gæringen, som foregår på flasken, lagres vinen på bærmen 6 måneder inden degorgering. Andengæringen foregår i flasken i mindst 60 måneder. Sinefinis Blanc de Blanc er en Brut Nature, som betyder at der ikke er tilsat sukker ved degorgeringen - fjernelsen af bundfaldet fra flasken, umiddelbart inden frigivelse - og som ikke indeholder over 3 g/l. restsukker efter andengæringen i flasken.

Sinefinis Blanc de Blanc er en flot strågul spumante produceret som en klassisk Blanc-de Blanc, der baserest på Chardonnay druen giver en cremet smagsoplevelse med tydelige noter af aprikos og tropisk frugt. I glasset giver Sinefinis Blanc de Blanc en elegant smagsoplevelse, som understøttes af de medium intense bobler. Anbefales mere som en Spumante til f.eks. fisk og skaldyr end som aperitif.

Serveringstemperatur: 8° C.

Produktion: x flasker

Pris:
260 kr/stk
245 kr/stk ved køb af 6 stk